Forfatterne

Lidt om Line og Lena – og historien bag Verden Kalder
Som forfattere er kombinationen af vores baggrunde både spændende og omfavnende. Der er milevidt mellem vores hverdage, og vi kendte ikke hinanden og havde aldrig mødtes, før dette projekt startede.

Idéen til Verden Kalder startede som Lenas hjertebarn, udtænkt i Mexico med visionen om at skulle realiseres under familiens ophold i Slovakiet.
Via et internetforum for danske familier i udlandet begyndte vi en dialog, og bogen blev til et fælles projekt. Den var to år undervejs og er blevet til på tværs af ni timers tidsforskel og via tusindvis af mails og hundredvis af skype-samtaler og chats. Reelle face to face-møder blev det kun til to gange under selve skriveprocessen.

I dag bruger både Line og Lena Verden Kalder aktivt, når de, som en del af deres arbejde, hjælper individer og familier med at skabe et succesfuldt liv som bosat i en fremmed kultur.

Line bog

Line Mørkbak er cand.mag. i Moderne kultur og Kulturformidling og har arbejdet med kulturmøder og interkulturel forståelse siden 2004. Line er i dag  Director, Global Learning & Development, hos konsulentvirksomheden Aperian Global, hvor hun designer og leverer globale kursusforløb til erhvervsfolk, så de kan optimere samarbejdet med deres globale kolleger. Line har boet i Grønland, England, Spanien, Skotland og USA. 

 

lena bog

Lena Lauridsen har siden 2007 arbejdet med kulturmøder, distanceledelse, kommunikation og konfliktledelse, hvor hun klæder danske og internationale erhvervsfolk på til at samarbejde effektivt på tværs af national kulturer og fysisk distance. Lena har boet i Frankrig, Brasilien, Finland, Mexico, Slovakiet og Grønland og arbejdet med ansvarsområder i Afrika.